Nyheder & Arrangementer
Nyheder & Arrangementer

Nye staldopbygninger fra STRANGKO A/S

Til redaktionen

Horne, 23. maj 2006

STRANGKO A/S lancerer 4 nye opbygninger til malkestalde.

Efterspørgselen på specialopbygning af paneler og design af malkestalde er stærkt stigende for tiden. Det tager STRANGKO A/S nu konsekvensen af og tilbyder nu også disse opbygninger til de danske kunder.

Flere af konstruktionerne er tidligere kun blevet lavet til eksportmarkederne, men tilbydes nu også til de danske kunder.

Den hastighed der er i strukturudviklingen inden for malkekvægsbesætninger, nødvendiggør at mælkeproducenten fremtidssikrer sig i valget af den måde, hvorpå han vil malke sine køer. I en malkestald eller karrusel har mælkeproducenten mulighed for at udvide sin besætning i små etaper, uden at skulle investere i nyt malketeknisk udstyr.

PRO-LINE TOP PANEL

Den nye PRO LINE serie er tilvalg til den velkendte parallelstald fra STRANGKO A/S med Rotorexit. Rotorexit drejer 3600 og driver dermed køerne ud fra malkeområdet, så malkerne ikke skal stå og vente på at få frontbommen lukket igen til de sidste køer er gået væk. Det øger kapaciteten væsentligt i malkestalden.

PRO LINE malkestalden er udstyret med en rustfri panelkasse, hvor alle keyboards er monteret. Elektronik og aftagercylindere er god beskyttet inde i panelet. Selve staldkonstruktionen er lavet i varmgalvaniseret stål. PRO LINE panelet kan leveres med eller uden gødningsrende.

PRO LINE panelet giver en god beskyttelse af de vitale dele, samt et meget støjsvagt arbejdsmiljø for malkerne.

PRO LINE kan udstyres med Autostart. Autostart er en funktion, hvor malkesættet bliver frigivet og pulseringen starter ved let løft af malkesættet.

Med PRO LINE panelet er der mulighed for Milk-Control keyboards for hver eller hver anden plads. Milk-Controllen kan udbygges med ID, mælkemåling, konduktivitet og aktivitetsmåling. Alle disse funktioner er opbygget i moduler og kan derfor påbygges, som behovet opstår hos kunden.

Med Milk-Control keyboard der valgfrit kan monteres for hver eller hver anden plads, har malkeren mulighed for at se både malketid og, hvis der er mælkemåler monteret, også se mælkemængden.

PRO-LINE BASE PANEL

PRO LINE BASE er et gravpanel der giver en helt glat side i malkegraven. Mælkerør, vaskekopper, indikatorer og eventuelt vakuumledning er placeret bagved panelet. PRO-LINE BASE er i rustfrit stål, hvilket er nemt at rengøre og bevarer sit udseende i mange år frem.

Vaskekopperne er en integreret del af panelet og klappes ned ved vask.

Ved ydelseskontrol, åbnes paneler og dermed bliver der god adgang til mælkemålere eller indikatorer.

Pulsatorledningen kan, som ekstraudstyr, monteres i PRO-LINE BASE panelet, så alle slanger kommer fra gravpanelet. Derved får malkeren helt frit arbejdsområde uden slanger. Vælges denne løsning, kan bagpladen i staldkonstruktionen monteres med panserglas, hvilket giver et godt udsyn til køerne.

PRO-LINE BASE kan udstyres med separat vakuumledning til spandemaskiner.

PRO-LINE BASE panel kan monteres både i parallel- og sildebensstalde.

Det er muligt at kombiner både PRO LINE TOP og BASE panelerne, hvilket giver kunden den størst mulige valgfrihed til at designe sin egen stald.

STEEL-LINE

Også til 300 malkestalde er der nyheder fra STRANGKO A/S. Det har længe været muligt at få staldkonstruktionen i rustfrit stål, med tilhørende panelkasser.  Nu lanceres et komplet panel med indbygget Handy Comfort-Arm og Milk-Control Keyboard for hver malkeplads.

STEEL-LINE giver et eksklusivt look til den kræsne bruger, samt giver en ergonomisk korrekt malkning med Handy Comfort-Armen. Handy Comfort-Armen aflaster malkerens løft på malkesættet, samt giver den rigtige slangeføring hver gang.

STEEL-LINE produktprogrammet er også udvidet med en ny brystbom til Rotorexit, alt lavet i rustfrit stål.

Funktionen i Rotorexiten er stadig den sammme, hvor bommen kører 3600 og dermed er med til at drive køerne ud fra malkeområdet. Det giver væsentlig hurtigere holdskift og øger kapaciteten i malkestalden i forhold til andre typer ”Fast Exit”

BASEMENT-LINE, malkestald med kælder

Den amerikanske løsning til at få beskyttet elektronikken og give en støjsvag malkestald, er at montere pulsatorer og evt. mælkemålere i en kælder under malkestalden. Teknikken sidder godt beskyttet mod det til tider hårde miljø i malkestalden og det er nemt at servicere. Alt i alt lavere driftsomkostninger for kunden.

BASEMENT-LINE kan bygges både som sildeben og parallel malkestalde.

I BASEMENT-LINE modellerne er der ingen slanger i arbejdsområdet, hvilket giver malkeren fri adgang til køerne under forberedelse og malkning.

COMFORT-LINE

COMFORT-LINE består af 2 produkter der gør malkningen lettere i hverdagen. Trappen fra malkestalden op til opsamlingspladsen i hele malkegravens brede, giver malkeren den størst mulige bevægelsesfrihed.

Skal den sidste ko hjælpes med at finde indgangen til malkestalden, sker dette hurtigt og sikkert med en bred trappe. Den brede trappe kan monteres i alle malkestaldstyper og tilpasses både hævbart og fast gulv.

Serviceskinnen med 2 stk. 20 liters plastspande og 2 kontrolbægre letter arbejdet i malkestalden. Malkeren er fri for at bære rundt på kludene og med 2 spande er der plads til at de brugte klude ikke ligger og flyder på gulvet. Malkeren har altid klude og kontrolbægre lige ved hånden. Efter malkning kan de brugte klude køres hele vejen hen til vaskemaskinen, uden der skal løftes på de tunge spande. 

Det landsdækkende forhandlernet kan give flere informationer om de ovenstående produkter.

Ring på 75 26 02 11 og få anvist nærmeste forhandler, eller se mere på www.strangko.dk

Mvh.

STRANGKO A/S

 

Kontakt os • Strangko A/S • Stadionvej 16 • Horne • DK-6800 Varde • Danmark • Tlf. +45 75 26 02 11 • Fax +45 75 26 03 96